Send e-mail
Privatkunder
Erhvervskunder
Ejendomsadministration
Inkassoafdelingen
Advokater
Direktør
Medarbejdere
Nyhedsbrev
Nyheder
Vi er medlem af brancheforeningen Danske Advokater

Nyheder

18.01.2007

Bilforhandlers uforsigtighed førte til fortabelse af rettigheder:

En køber underskrev en slutseddel med en forhandler om kontant køb af en bil til kr. 234.900. En fredag kl. 16.30 kom køberen til forhandleren og betalte bilen med Dankort via en "fluesmækker". Køberen fik udleveret bilen og en registreringsattest med ham angivet som ejer.

Om søndagen solgte køberen bilen videre til en anden forhandler og foreviste registreringsattesten. Om mandagen viste det sig, at Dankort betalingen blev afvist, og den første autoforhandler krævede bilen udleveret fra den anden forhandler.

Ejendomsretten over bilen var ikke overgået til køberen på grund af den afviste Dankort betaling. Den anden forhandler var i god tro og havde ikke udvist uforsigtighed i modsætning til den første forhandler. Landsretten nåede herefter frem til, at den første forhandler derved fortabte retten til at få bilen retur og måtte henvises til at søge sig fyldestgjort overfor køberen, der naturligvis hæftede for det passerede - også i en strafferetlig henseende - men som på tidspunktet for dommens afsigelse efter det oplyste var forsvundet og efterlyst internationalt.

For yderligere oplysninger, er du velkommen til at advokat Morten Rüdevald på enten 79 25 30 00 eller mr@lr-p.dk

Til oversigten

web: easynet