05.11.2007

Bestyrelsesformand pålagt erstatningsansvar efter aftalelovens § 25 (U 2007.1713 Ø)

I forbindelse med et aktieselskabs likviditetsproblemer indgik bestyrelsesformanden i strid med selskabets tegningsregel og uden forbehold en aftale med en virksomhedskonsulent om en undersøgelse af selskabets virksomhed med henblik på en løsning af likviditetsproblemerne. Aftalen angav opdragsgiveren som bestyrelsesformanden, ved navns nævnelse, med tilføjelsen "formand for bestyrelsen i X". Da der efterfølgende opstod tvist mellem konsulenten og bestyrelsen i selskabet, som ikke ville betale regningen til konsulenten, sagsøgte konsulenten herefter selskabet for at få betalt sit tilgodehavende. Selskabet blev imidlertid frifundet, idet selskabets tegningsregel ikke var overholdt, og fordi bestyrelsesformanden ikke havde haft fuldmagt til at indgå aftalen. Konsulenten sagsøgte herefter bestyrelsesformanden og krævede erstatning på grund af sidstnævntes manglende fuldmagt. Østre Landsret fastslog i sin dom, at bestyrelsesformanden var erstatningsansvarlig over for konsulenten efter aftalelovens § 25 på grund af sin manglende fuldmagt, og idet konsulenten ikke havde haft grundlag for at betvivle bestyrelsesformandens fuldmagt eller at efterse selskabets tegningsregel ved aftaleindgåelsen.

Kommentar: Bestemmelsen i aftalelovens § 25 indebærer, at der er risiko for som medarbejder e.l. at komme til at hæfte personligt for forpligtelser påtaget i virksomhedens interesse i det omfang, at man ikke har den fornødne stillingsfuldmagt til at indgå aftale herom på virksomhedens vegne. Derfor skal man som medarbejder altid nøje overveje enhver sådan forpligtelse, før man indgår i den, og om fornødent hellere indhente sine foresattes samtykke én gang for meget end én gang for lidt.

For yderligere oplysninger om rækkevidden af stillingsfuldmagter og konsekvenserne af aftalelovens § 25 kan advokat Morten Rüdevald kontaktes på mr@lr-p.dk.