|
10.11.2008
Nyt vedr. godtgørelser for mangelfulde ansættelsesbeviser
Som oplyst i tidligere nyhedsbreve, føres der i øjeblikket en lang række principielle retssager vedr. godtgørelsesniveauet for fejl og mangler i ansættelsesbeviser.
Vestre Landsret har i hvert fald et tilfælde, udmålt en godtgørelse på 9.000 kr. svarende til to ugers løn, i en sag hvor landsretten udtalte, at manglen havde konkret og væsentlig betydning for ansættelsesforholdet.
Dette udmålingsniveau synes mere i tråd med ønsket og en nedsættelse af godtgørelserne, end de byretsafgørelser hvor godtgørelserne er blevet fastsat i størrelsesorden 20.000 - 40.000 kr. Der vil komme et mere fyldestgørende indlæg, når der begynder at tegne sig en mere konsekvent retspraksis.
For spørgsmål og ansættelsesbeviser eller ansættelsesret i almindelighed, kan advokat Michael Meldgaard kontaktes på mme@lr-p.dk eller 79 25 30 00. |