Send e-mail
Privatkunder
Erhvervskunder
Ejendomsadministration
Inkassoafdelingen
Advokater
Direktør
Medarbejdere
Nyhedsbrev
Nyheder
Vi er medlem af brancheforeningen Danske Advokater

Nyheder

27.05.2009

Nyhedsbrev – vedrørende ændring af reglerne for afgivelse af påkrav ved lejers manglende indbetaling af hus-leje m.v.

Med ikrafttræden 1. juni 2009 er lejelovens § 93 blevet ændret på to væsentlige punkter, idet fristen i lejelovens § 93, stk. 2 er ændret fra 3 dage til 14 dage, hvilket indebærer, at lejere, der ikke har indbetalt husleje og derfor skal have tilsendt et påkrav, nu i stedet for 3 dage får hele 14 dage til at få indbetalt restancen, lejemålet kan således først ophæves, såfremt restancen ikke er betalt inden for de anførte 14 dage.

Endvidere er gebyret i § 93, stk. 2, 4. punktum, ændret således, at der i stedet for det tidligere variable gebyr nu kan kræves et fast gebyr på 250 kr. for udsendelse af påkravsskrivelse.

Ovenstående medfører således, at såfremt man afgiver et påkrav fra og med den 1. juni 2009 efter de gamle regler, vil påkravet være ugyldigt, og det er derfor vigtigt, at påkravet bliver udformet i henhold til lovændringen.

Det bemærkes supplerende, at også almen lejelov, der gælder for almennyttige boligselskaber, er blevet ændret, således at påkravsreglerne i almen lejeloven svarer til ovenstående, hvorefter påkravet også her skal afgives med 14 dages varsel, og påkravsgebyret nu udgør et fast beløb på 250 kr.

Har du spørgsmål hertil, er du meget velkommen til at kontakte advokat P. Sommer Nielsen på tlf. 79 25 30 00 eller psn@lr-p.dk 

 

Til oversigten

web: easynet