09.06.2009

Økonomisk udfordrende tider

I disse i økonomisk henseende udfordrende tider overvejer mange, om deres private formue er sikret, hvis virksomheden går konkurs, og vi bliver jævnligt spurgt, om det er en god idé at overdrage villaen til ægtefællen.

Jeg vil derfor kort ridse op, hvordan reglerne om råden og hæftelse er i ægteskaber, og hvilke muligheder man har for at sikre sig i god tid.

Hovedreglen for formueforholdet mellem ægtefæller er, at hver part råder over det, der står i vedkommendes navn og hæfter for det vedkommende selv skylder.

En undtagelse fra denne regel er skatterestancer opstået under samlivet, som den ene part ikke har kunnet betale. I disse tilfælde har skat mulighed for at søge fyldestgørelse i den anden ægtefælles aktiver, så længe samlivet består.

Efter ægteskabslovens regler skal overdragelse mellem ægtefæller ske ved ægtepagt.

Hvis man overdrager et aktiv til ens ægtefælle, og man derved forærer så meget væk, at man ikke kan betale sine egne kreditorer, kan kreditorerne kræve dækning hos den anden ægtefælle, for det der svarer til gavens værdi.

En aftale om overdragelse mellem ægtefæller skal være skriftlig og skal tinglyses i personbogen som ægtepagt, og er der tale om en overdragelse af en fast ejendom, da også som skøde i tingbogen.

At overførslen sker ved ægtepagt bevirker ikke, at ejendommen bliver særeje for erhververen, medmindre det aftales i ægtepagten.

Der er altså alene tale om, at et aktiv flyttes fra den ene ægtefælle til den anden ægtefælle indenfor formuefællesskabet, og aktivet indgår derfor i en deling ved en eventuel senere separation eller ved dødsfald.

En overdragelse af fast ejendom eller aktier mellem ægtefæller udløser ikke skat. Erhververen indtræder i overdragerens anskaffelsestid og anskaffelsesgrundlag og tager alle skjulte skatter med, f.eks. vedrørende bygningsafskrivninger.

Ved overdragelse af fast ejendom mellem ægtefæller udløses der til gengæld en retsafgift på 1.400 kr. + 0,6% af minimum den offentlige ejendomsvurdering.

Den eneste måde tinglysningsafgiften på 0,6% kan undgås på, er ved at man samtidig opløser formuefællesskabet – altså at parterne deler formuen i to særejer, så der for fremtiden ikke er noget fælleseje. Dette er en løsning, som man skal være varsom med, fordi der så er delt, hvis en af parterne senere ønsker separation eller skilsmisse. Selvom man laver en underhåndsaftale i forbindelse med overdragelsen om, at man selvfølgelig vil dele lige i tilfælde af en senere separation eller skilsmisse, vil en sådan underhåndsaftale ikke holde i retten.

Hvis man alligevel vælger en løsning med fuldstændig deling, kan man vælge skilsmissesæreje og ikke fuldstændigt særeje, idet skilsmissesæreje bliver formuefællesskab ved død, så den længstlevende får mulighed for at vælge et uskiftet bo med hele formuen, hvis man ønsker det.

Hvis der er en risiko for, at den ægtefælle, der overdrager aktiver, ved død kan efterlade sig en større gæld end mængden af aktiver, kan man aftale, at den ”rige” ægtefælles formue skal være fuldstændigt særeje, hvis denne lever længst, således at den pågældendes formue ikke går ind til dækning af førstafdødes gæld.

At konjunkturerne ændredes så hurtigt og så drastisk, er nok kommet bag på de fleste.

Som det fremgår af denne redegørelse, skal man i tide overveje, hvordan formuefordelingen skal være mellem ægtefæller, men man kan altid tage tingene op til fornyet overvejelse, så længe man er solvent.

Reglerne er ikke enkle, så vi tilbyder gerne en drøftelse af jeres konkrete forhold.

Kontakt venligst enten advokat Jytte Smidstrup mail: js@lr-p.dk eller advokat Mette Hyldgaard mail: mh@lr-p.dk