Send e-mail
Privatkunder
Erhvervskunder
Ejendomsadministration
Inkassoafdelingen
Advokater
Medarbejdere
Nyhedsbrev
Nyheder
Vi er medlem af brancheforeningen Danske Advokater

Nyheder

14.09.2004

Vedr. anmeldelse af tomme lejligheder

Foranlediget af at en klient, der har haft en lejlighed stående tom i mere end 6 uger, er blevet anmeldt til politiet, skal der hermed redegøres for de regler, der er gældende, såfremt en lejlighed, der helt eller delvist har været anvendt til beboelse, er blevet ledig.

I h.t. Boligreguleringslovens § 48 stk. 2 har en ejer pligt til at foretage anmeldelse af den ledige lejlighed til kommunen, når lejligheden har været ledig i mere end 6 uger.

Kommunen har herefter mulighed for at anvise en lejlighedssøgende, til hvem ejeren er pligtig at udleje boligen.

I h.t. Boligreguleringslovens § 48 stk. 5 har ejeren mulighed for at anmode kommunen om, at der indrømmes en yderligere frist, inden kommunen får anvisningsret, nemlig især i de tilfælde hvor udlejer kan dokumentere, at lejligheden allerede er udlejet på et senere tidspunkt, eller at boligen midlertidig er ubeboelig som følge af ombygning.

Sanktionen, i tilfælde af at man undlader at anmelde ledige lejligheder overfor kommunen, er bødestraf, og det kan til eksempel oplyses, at en udlejer, der havde undladt at anmelde 3 ledige lejligheder af Vestre Landsret, blev idømt en bøde på kr. 6.000,00. Dommen er fra 1982,og bøden må på nuværende tidspunkt formentlig være væsentlig højere.  

For yderligere oplysninger, kontakt advokat Sommer Nielsen på psn@lr-p.dk.

Til oversigten

web: easynet