Før en fordring kan overdrages til retslig inkasso, skal skyldner være rykket for betaling og skyldner skal have fået en frist på minimum 10 dages varsel. Et eksempel på et inkassovarsel kan se således ud:
Jeg har efter en gennemgang af mit bogholderi desværre konstateret, at der ikke er sket betaling af min fremsendte faktura nr…. af ….-2008.
Jeg tillader mig, at gå ud fra, at der er tale om en fejltagelse, hvorfor jeg sender denne rykker.
Såfremt der ikke er sket betaling af beløbet senest 10 dage fra dato, ser jeg mig nødsaget til at overdrage sagen til retslig inkasso hos min advokat Tim Haarbo, Ladegaard, Rasmussen & partnere, hvilket vil påføre sagen yderligere omkostninger, som vil blive afkrævet af dig.
Beløbet udgør kr.:….., idet jeg har pålagt et rykkergebyr på 100 kr.
Mvh